tirsdag, oktober 31, 2006

Kagespisning på danske arbejdspladser i etnologisk belysning...

"Kagepauserne er kittet, der holder sammen på de danske arbejdspladser, men de feder, og det kræver stærk moral at navigere i kontorets kage- og basselandskab.
Gyldne croissanter. Sprøde franske chokoladebrød.
Bagerjomfruen trækker en af de helt store kartonæsker frem og fylder den fra croissanthylden. Der ryger lidt ekstra med fra nabofadene, et par af bagerens dårlige øjne, de bløde snitter og sneglene.

Kunden peger og dirigerer ekspeditricens hånd. Han er typisk for klientellet en hverdagsmorgen klokken lidt i ni: I nystrøget kontoruniform med mørkt jakkesæt, hvid skjorte, bredt broget slips og sorte sko. Måske har han fødselsdag, og om få minutter vil han leve op til kontorets uskrevne regler om at markere dagen med kaffe og brød til kollegerne. Men han gør mere end det: Han åbner et ritual, når han sætter bagerens karton frem, og kollegerne bænker sig omkring mødebordet. Et ritual der handler om at, at mens hænderne griber til kagerne, bekræftes kollegernes fællesskab og deres omsorg for hinanden og for arbejdspladsen. Intet mindre.

En gang havde vi fredagsøllen. Måske lever den stadig, men basserne, kagerne, desserterne og slikposerne har erobret førstepladsen, når kontorfolket plejer arbejdsfællesskabet. Det er en kendt sag, at fredag mellem klokken 9 og 10 går store dele af Danmark i stå. Computer og telefon må vente, mens der udveksles kollegasnak, hældes mælk i kaffen og lægges osteskiver på bagerens friske brød. En kollega, der har glemt, at hun stod for tur på morgenbrødslisten, må finde sig i hån og kritik. Det er lige så alvorligt som at glemme et møde med chefen."


Læs selv videre i denne spændende artikel
:
Sig det med kage!
:-) Wanda

Ingen kommentarer: