onsdag, december 15, 2010

Rugbrød med mandler

7,5 dl vand (1 dl kan erstattes med et surmælksprodukt)
1 maltøl (kan erstattes med vand)

Væsken hældes i en stor skål.
250-300 g surdej fra sidst

Surdejen røres ud i væsken.

35-45 g salt
1 Spsk sirup/honning

Sirup/honning og salt røres i væsken.
100 g solsikkekerner
100 g hakkede mandler
150 g hørfrø

Kerner og mandler røres i væsken.
150 g hvedemel/speltmel
400 g rugmel
400 g knækkede rugkerner

Mel og rugkerner røres i væsken.
Der røres godt i dejen. Dejen skal væres som tyk havregrød.
Der tages 250-300 g surdej fra og gemmes i køleskabet.
Dejen puttes i stor rugbrødsform – brug bagepapir, hvis formen ikke er slip-let.
Rugbrødsdejen hæver i 12-24 timer ved stuetemperatur.
Put stanniol oven på formen og bag rugbrødet i 2¼ time ved 180 grader.
Tag rugbrødet ud af formen og bag videre i ½ time. (Giver sprød skorpe.)
Køl af på rist.

Rugbrødet kan sagtens fryses – og smager næsten nybagt, hvis det fryses ned med det samme.

NB. Hævetiden kan forkortes til 5-8 timer, hvis rugkernerne overhældes med kogende vand og trækker ½ time, inden de blandes i dejen. Vandet skal det fraregnes i startvæsken.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Til fredagskage.

Hvor har du fundet denne opskrift? Har selv bagt den de sidste 2 år og har ikke kunne finde ud af hvor den stammer fra. Ville gerne se hvad de der havde opskriften selv lavede.

Monet Aasted sagde ...

Den så rigtig god ud! Bliver nesten nødt til at prøve den til weekenden:)!