fredag, oktober 05, 2018

Blåbær Crumble med Hvid Chokolade


Til 6 personer (1 form)

Ingredienser
300 g frosne blåbær
3 spsk rørsukker

Crumblen
75 g hvedemel
75 g havregryn
100 g smør
75 g sukker
1 tsk vaniljesukker

80 g hvid chokolade



Fremgangsmåde.
Smør først formen, og sæt smørret tilbage på køl.
Blåbær og rørsukker kan herefter vendes sammen i formen, og fordeles jævnt ud over bunden.

Hak den hvide chokolade groft og fordel den ud over blåbærrene.

Crumblen
Hvedemel, havregryn, sukker og vaniljesukker vendes sammen i en skål.
Resten af smørret hakkes ud i mindre bidder, og smuldres sammen med ingredienserne i skålen.
Det skal give en smuldret og krummet konsistens, så smørret må ikke blive for varmt.

Drys crumblen ud over blåbær og chokolade i formen.

Bag i ovnen ved 180 grader (varmluft) i 16-20 minutter – overfladen skal gerne blive lidt gyldenbrun. Lad den køle en smule, og spise den lun med creme fraiche eller til is.