mandag, februar 26, 2007

Vandskade

Snøft, så må I gerne komme forbi med en vandskade-kage til den udmattede gymnasiebibliotekar, som mødte op til en vandskade (det sædvanlige sted over verdenshistorien, der er snart en god svampevækst deroppe, når vandskaden er det samme sted HVERT år, og den bare får lov at tørre).... Mind mig om at søge erstatning, når jeg som pensionist er blevet syg af at gå rundt i skimmelsvamp i alle disse år....

Nå, men jeg har ladet "Der Untergang" film-plakaten blive hængende på den reol, hvor det er værst - den passer så godt ind i sammenhængen.

Pedellerne har hængt sort plastic op og stillet spande under, og jeg gider snart ikke engang at hidse mig op over det. Da jeg var sneet inde i lørdags og sad og så vejrudsigten, der lovede det kraftige tøvejr, så VIDSTE jeg det jo - så hvorfor udstødte jeg alligevel et klageskrig, da jeg mødte op i biblioteket og så afdækningen???

Ynk og kager modtages gerne :o)
Kh/ Lise

mandag, februar 19, 2007

Dette indlæg vil ikke indeholde opskrifter, men skal i stedet beskrive, hvordan det kan gå på en arbejdsplads, hvor kagekulturen gennemsyrer virksomheden, så medarbejderne helt glemmer, hvad deres opgaver egentlig er.
Jeg må hellere starte med begyndelsen. Forrige gang vi havde vores bil på værksted var min kone Kirsten så venlig at hente den sidst på eftermiddagen, så jeg havde den klar til brug næste morgen. Det skal siges, at hun må transportere sig på cykel en betragtelig afstand, inden hun når frem til værkstedet. Da hun så udmattet stiller sig op og skal have bilen udleveret, får hun at vide, "at den er blevet væk". Personalet kan simpelthen ikke finde den. Stort postyr. Det hele ender med, at det konstateres, at bilen står i servicehallen i færd med at blive klargjort. Personalet havde nemlig "glemt" den, dvs. reparationen var først gået i gang sidst på eftermiddagen, og Kirsten måtte vente en tid endnu, inden bilen endelig kunne trille frem i færdig stand.
Det var jo en kedelig oplevelse, som bestemt ikke satte Kirsten i et venligt lune. Derfor skyndte jeg mig at sige næste gang bilen skulle af sted (det sker desværre lidt for hyppigt for tiden), at hun bestemt ikke skulle hente den for min skyld. Det kunne jeg nemt klare næste morgen. Alligevel, fordi hun gerne ville være rar, drog Kirsten afsted mod værkstedet den eftermiddag, hvor bilen skulle være færdig. Bilen var da heldigvis også færdig, problemet var blot nu, at personalet ikke kunne finde nøglen til bilen! Stort postyr igen. Personalet rendte forvirret rundt, jeg ved ikke hvad Kirsten sagde, men det har næppe været komplimenter. Langt om længe blev problemet løst. En af sælgerne rendte rundt med nøglen i lommen!
Da hans kollega fandt ud af det, var det som om, at alt hvad der hedder kundeservice blev fortrængt, og de to medarbejdere indledte en intens palaver, der fuldstændig glemte kunden. Under denne palaver faldt bemærkningen: "Så ska' vi ha' kage! Kirsten var heldigvis åndsnærværende nok til at kommentere med et "og hvad skal jeg så ha'? Det bragte medarbejderne tilbage til virkeligheden, og så rendte de igen forvirrede rundt. Den ene vendte tilbage med en lille flaske champagne og 2 glas i en gaveæske. Om det var et passende plaster på såret ved jeg ikke, drukket er champagnen i hvert fald. Og bilen - den lyder desværre som om den snart skal på værksted igen.
Jens

fredag, februar 16, 2007

Ingers fastelavnsboller

Semlan - Semlor - semlorna

Så oprandt dagen hvor vi fik Ingers berømte semlor, det er jo ikke første gang vi prøver dem. Vi fik dem i tirsdags - det viser sig forøvrigt at man for nogle år siden kun fik semlor om tirsdagene under fasten i Sverige (se linket: http://hem.passagen.se/farila/semlor.htm - hvis man da kan regne med dette link?).
Nå - men til sagen. Inger havde lavet rigeligt med semlor. Snakken gik i køkkenet, hvordan spiser man lettest semlor, uden at det hele smatter ud. Nogle brugte gaffel, andre brugte kniv og gaffel en enkelt havde hovedet helt ned i kagen. Stemmerne forvandlede sig til umiskendelige uhm-lyde (jeg mener at Wanda stadig har nogle af lydende på sin mobiltelefon). Efter indtagelsen af kagen havde jeg mest lyst til at finde en divaneser, for bedre at kunne mærke hvordan kagen lagde sig i maven - det gjorde jeg dog ikke, jeg tog en kold tyrker og fortsatte mit arbejde.

Semlor
(Opskrift fra Politiken d. 17. februar 2001)

Til 8 boller bruges:
25 g gær
2,5 dl sødmælk
50 g smør
4 spsk. sukker
½ tsk salt
½ -1 tsk. kardemomme

7 - 7½ dl hvedemel
½ æg ( Det andet halve æg bruges til at pensle bollerne med)

Fyld
ca. 175 g marcipan stuetempereret
6-7 spsk. sødmælk
* Indmad fra bollerne

Topping
2-2,5 dl piskefløde
1 tsk. sukker
2 spsk. flormelis

Smulder gær i en skål og rør det ud med en sjat af mælken. Smelt smørret og tilsæt resten af mælken. Væsken skal være ca. 38 grader varm, hvorpå den blandes med det opløste gær. Tilsæt mandelmel, sukker, kardemomme og halvdelen af melet. Bland det sammen og rør derefter det halve æg i. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt, indtil dejen er jævn, blank og ikke klistrer, når du rører ved den. Strø lidt mel hen over dejen og dæk til med et rent viskestykke. Lad den hæve ved stuetemperatur i ca. en time. Ælt dejen på melet bordplade, indtil den er smidig og jævn. Del den i otte lige store stykker og form hvert stykke til en rund bolle. Læg bollerne på en bageplade med bagpapir og lad hæve i 30-40 minutter. Pensl bollernerne med æg. Sæt dem i forvarmet ovn ved 225 grader og bag i 10-12 minutter. Bollen er færdige, når det lyder hult, hvis du banker på dem i bunden. Lad bollerne køle af. (Jeg bagte bollerne ca.15 min - havde 3-dobbelt portion i ovnen på én gang). Skær trekantede låg af bollerne, og grav indmaden ud med en teske. Mos indmad og marcipan sammen med en gaffel, og tilsæt mælken lidt ad gangen, indtil blandingen har en cremet konsistens. Fordel fyldet i bollerne. Pisk fløde og sukker til tykt flødeskum, og læg det oven på fyldet. Placer et låg på hver bolle, og si

Lidt om semlornes historie kan læses på følgende side: http://sv.wikipedia.org/wiki/Semla

tirsdag, februar 13, 2007

Mettes kager

I anledning af Mettes 50 års fødselsdag - fik vi et overflødighedshorn af forskellige kager. Vi havde længe været adviseret om det forestående via vores fredagskage liste. Endelig oprandt dagen, jeg var heldig og havde formiddagsvagt - så jeg havde god tid til at forberede mig mentalt på eftermiddagskaffen - jeg summede lidt frem og tilbage til køkkenet for at prøve at holde mig orienteret om sagens gang. Så endelig blev kl. 14.30 - Martin afstod for kagespiseriet, for ikke "at blive for tyk" - vrøvl.

Hvilken syn der mødte os der vi kom ud i køkkenet

(se billede til venstre), hele 3 forskellige kager sat pænt op på kageopsatser. Snakken gik, mest med mmh - mmh - mmmmmhhhh (lidt ligesom i Mel Brooks film "Young Frankenstein" - hvis nogle kan huske den, der hvor Frankenstein første gang kommer til live). Nåh, snakken gik videre mmh - mmh - mmmmmhhhhhhhh. Jeg begyndte med Kahlua Rouladen, en herlig frisk smag, serveret med varm kaffe med lidt mælk i. Herefter videre til den islandske daddelkage, så var jeg næsten færdig, men så fik jeg øje på Mormor Kagerne - så sådan en tog jeg også både med og uden chokoladebund.


Da kaffe (kage) pausen var slut, tænkte jeg ikke længe over tingene. Jeg greb knoglen ringede hjem til konen og sagde at hun godt kunne sætte lidt færre kartofler over.

Leif

Her følger opskrifterne:


Kahlua Roulade
3 æg og 1½ dl sukker piskes længe
¾ dl kartoffelmel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker tilsættes forsigtigt
Hældes på et stykke bagepapir-
Nøddeflager drysses på med rund hånd
Bages 7 min. ved 225 grader
Nøddesiden vendes nedad på et sukkerstrøet
stykke bagepapir og et fugtigt viskestykke lægges over den varme kage.
¼ l piskefløde piskes til skum og
tilsættes
2 spk sukker
2 spk kakao
5 spk kahlualikør
Smøres ud på bunden og kagen rulles sammen
Opbevares i køleskab

Islandsk daddelkage
6 æg
3 dl sukker piskes godt
4½ dl dadler (ca. 300 g )
3 dl mandler
150 g mørk chokolade
hakkes og blandes
evt. 150 g marcipan
1½ dl mel
3 tsk bagepulver
vendes i
og til sidst vendes det hele i æggemassen
bages ved 180 grader i 45 min
serveres med flødeskum og frugt

Mormor kager
100 g smør
150 g havregryn
100 g hakkede hasselnødder
350 melis
2 æg
2 tsk bagepulver
evt. revet appelsinskal
Smørret smeltes. Havregryn og hakkede nødder røres i. Æg piskes med melis. Det hele blandes med bagepulver.
Sæt dejen på bagepapir med en teske. Hold afstand - de flyder ud.
Bages ved 225 grader i 6-7 min.
Tages af pladen, når de er kolde og pensles med smeltet chokolade.

fredag, februar 09, 2007




Boller op – boller ned……. :-)

Udbrydergruppen på Rådhuset har i dag forsøgt at leve op til
Hovedbibliotekets kageudskejelser. Vi vil hermed anbefale Føtex'
fastelavnsboller til jeres fredagsorgier.
De var friske og fyldige - uden at være kvalmende - og så kostede de
kun 10 kr. stk. Vi fik 50 øre rabat pr. bolle - det var nok fordi vi sendte
Jeannet og Randi....


KH Gitte

fredag, februar 02, 2007

Lagkager på gym

Neeej, der er faktisk kage på gym i dag!! Det er der ellers aldrig, men der er jo holdt "flaghejsning" i går med borgmesteren og bestyrelsesformanden og det hele (typisk en torsdag, hvor jeg ikke var her). Det skulle fejres, at vi var blevet selvejende og havde fået nyt navn og nyt (mere sjældent end kønt) logo. Derfor var der 5 lagkager (kæmpe sager - der er 50 store stykker i én kage) med vores giftige blå logo på. Og der belv levnet en hel en, som nu står på lærerværelset - tysklærerne kom først i kampen om tallerknerne og gik straks til fadet. Jeg ved ikke rigtig.... den er lidt for giftig-blå til mig :o)
God weekend og hilsen
Lise