fredag, maj 15, 2009

Majkens gulerodskage


I anledning af min månedsdag på biblioteket (og fordi jeg elsker at bage) havde jeg gulerodskage med til mine søde kollegaer :-)

Da vores kamera pt. er forsvundet kunne vi ikke tage et billede af kagen. Vi har i stedet lånt ovenstående fra Karolines Køkken.


Opskrift: (har brugt hasselnødder i stedet for valnødder)

200 g blødt smør
200 g brun farin (ca. 3 1/3 dl)
3 æg (str. mellem)
200 g hvedemel (ca. 3 1/3 dl)
2 tsk stødt kanel
2 tsk bagepulver
5 fintrevne gulerødder (ca. 300 g)
75 g hakkede valnøddekerner
1½ dl rosiner
Flødeost-glasur:
200 g flødeost naturel 37% (70+)
2 spsk vand
50 g florsukker (ca. 1 dl)
2 tsk fintrevet citronskal
2 tsk friskpresset citronsaft
Pynt:
hakkede valnøddekerner
og fintrevet citronskal
Bagetid: Ca. 1 time ved 175°.
Pisk smør, farin og æg godt sammen. Bland hvedemel, kanel og bagepulver sammen og vend det i smørblandingen skiftevis med gulerødder, valnøddekerner og rosiner. Fordel dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter) og bag kagen midt i ovnen.
Flødeost-glasur: Skær flødeosten i mindre stykker og rør den godt sammen med vand, florsukker, citronskal og -saft. Smør "glasuren" på den kolde gulerodskage








1 kommentar:

Anonym sagde ...

Aii, hvor ærgerligt!
Ikke at du har bagt kage, men at jeg ikke var der til at spise den!
Den ser ellers rigtig lækker ud.
I stedet måtte jeg tage til takke med vindtør kursuskage (øv)
/Wanda