lørdag, april 25, 2009

Stines barselsorlovsblåbærmuffins


Allerede dagen efter det gigantiske jordbærtærteorgie indtraf næste højdepunkt: Stines blåbærmuffins i anledning af hendes sidste arbejdsdag før barselsorloven.
Store, saftige og velsmagende var de - og der var dejligt mange!


Stine fik gaver til den lille ny - bl.a. disse fine sko, som Lise næsten selv har strikket:



Blåbærmuffins
til 15-20 stk.


200 g smør
200 g rørsukker
3 æg
240 g mel
3 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
50 g hasselnødder
1 dl sødmælk
100 g blåbær
Muffinform og papirforme


Rør smør og rørsukker sammen i en skål.
Tilsæt æggene ét ad gangen under omrøring.
Sigt mel, bagepulver og vanillesukker i dejen.

Hak hasselnødderne groft.
Kom dem i dejen sammen med sødmælken.
Vend blåbærrene i.

Kom dejen i papirforme sat ned i en muffinform.
Bag kagerne i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.
/wlm

mandag, april 20, 2009

TILLYKKE til Bente - og TAK for jordbærtærte!

Det er ikke fordi, der ikke er blevet spist kager siden sidst.

Det er er der!
I løbet af den lange, mørke vinter er der blevet sat adskilligt bagværk til livs.
Især Karen Blixen-kager og Wales-kringler i (næsten lidt for) rigelige mængder.
Også hindbærtærter fra Irma (dem kan vi nu godt klare flere af).


Men så blev det Bentes fødselsdag:

I den anledning gav hun jordbærtærter til den store guldmedalje!

Der er nu ikke noget som sæsonens første jordbærtærter:


TILLYKKE til Bente - og TAK for kage!
/wlm