torsdag, juli 17, 2014

Stikkelsbærkage

Ferietid er lig med kagetid.

Stikkelsbærkage

Ca 12 personer

1 stang vanilje
200 g rå marcipan
200 g smør (blødt)
200 g rørsukker
4 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
350 g stikkelsbær
50 g rørsukker
3 spsk kartoffelmel

Tilbehør:
Evt. vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum


Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestang og strab kornene ud med en kniv
Riv marcipanen groft
Pisk smør med sukker og vaniljekorn, til det er skummende. Tilsæt skiftevis et sammenpisket æg og lidt mel blandet med bagepulver, til dejen er ensartet. Rør groftrevet marcipan i dejen. Kom dejen i en smurt springform (ca. 24 cm i diameter).
Klip stilkende af stikkelsbærrene, vend dem i sukker og kartoffelmel og tryk dem lidt ned i dejen.
Forvarm ovnen til 175 grader og bag kagen i ca. 40 minutter nederst i ovnen. Stik et trægrillspyd eller en lille kniv i midten af kagen. Hænger der dej på, skal kagen bage videre. Lad den afkøle lidt i formen.


Vi fik serveret stikkelsbærkagen med cremefraiche og flødeskum. Mums!

onsdag, oktober 02, 2013

Helles kager


Lørdag d. 28. september havde biblioteket (og Farmers marked) besøg af Helle fra ”Den store bagedyst”. Helle var så sød at komme ind på biblioteket med en smagsprøve på hendes kunnen. Biblioteket stemmer absolut på at Helle vinder bagedysten, hendes kage smagte vidunderligt.

 


Tak for smagsprøve.


 

tirsdag, juli 16, 2013

Citronkage med citron icing

I dag fik vi Stines dejlige citronkage. Ifølge Stine er den meget nem at lave.
Det er en dejlig tid vi går i møde - det virker som om at ferietid er lig med kagetid!
Hurra for mere ferie!

Opskriften er som følger:
125 gr blødt smør

225 gr sukker
3 æg
1 citron
200 gr mel
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
125 ml mælk

Tænd ovnen på 150 gr. Pisk på høj fart med en håndmikser, smør, sukker og æg sammen. Si mel, bagepulver og natron i dejen.
Riv skallen fint af citronen.
Tilsæt citronskal og mælk. Pisk til dejen har en ensartet og cremet konsistens.
Beklæd en springform (20 cm i diameter) med bagepapir i bund og sider. Hæld dejen i formen og bag kagen i 60 minutter. Test med en bagepind om den har fået nok, ellers bag i yderligere 10-15 minutter.
Afkøl kagen på en bagerist før den tages ud af formen.

Citron icing:
1 citron
300 gr florsukker
kogende vand
Riv skallen fint af citronen og pres saften.
Rør citronsaft og florsukker sammen med citronskal. Tilsæt eventuelt kogende vand til glasuren får en tyk og glat konsistens.
Pynt kagen med glasuren