mandag, februar 26, 2007

Vandskade

Snøft, så må I gerne komme forbi med en vandskade-kage til den udmattede gymnasiebibliotekar, som mødte op til en vandskade (det sædvanlige sted over verdenshistorien, der er snart en god svampevækst deroppe, når vandskaden er det samme sted HVERT år, og den bare får lov at tørre).... Mind mig om at søge erstatning, når jeg som pensionist er blevet syg af at gå rundt i skimmelsvamp i alle disse år....

Nå, men jeg har ladet "Der Untergang" film-plakaten blive hængende på den reol, hvor det er værst - den passer så godt ind i sammenhængen.

Pedellerne har hængt sort plastic op og stillet spande under, og jeg gider snart ikke engang at hidse mig op over det. Da jeg var sneet inde i lørdags og sad og så vejrudsigten, der lovede det kraftige tøvejr, så VIDSTE jeg det jo - så hvorfor udstødte jeg alligevel et klageskrig, da jeg mødte op i biblioteket og så afdækningen???

Ynk og kager modtages gerne :o)
Kh/ Lise

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Tak for de interessante oplysninger