Dette indlæg vil ikke indeholde opskrifter, men skal i stedet beskrive, hvordan det kan gå på en arbejdsplads, hvor kagekulturen gennemsyrer virksomheden, så medarbejderne helt glemmer, hvad deres opgaver egentlig er.
Jeg må hellere starte med begyndelsen. Forrige gang vi havde vores bil på værksted var min kone Kirsten så venlig at hente den sidst på eftermiddagen, så jeg havde den klar til brug næste morgen. Det skal siges, at hun må transportere sig på cykel en betragtelig afstand, inden hun når frem til værkstedet. Da hun så udmattet stiller sig op og skal have bilen udleveret, får hun at vide, "at den er blevet væk". Personalet kan simpelthen ikke finde den. Stort postyr. Det hele ender med, at det konstateres, at bilen står i servicehallen i færd med at blive klargjort. Personalet havde nemlig "glemt" den, dvs. reparationen var først gået i gang sidst på eftermiddagen, og Kirsten måtte vente en tid endnu, inden bilen endelig kunne trille frem i færdig stand.
Det var jo en kedelig oplevelse, som bestemt ikke satte Kirsten i et venligt lune. Derfor skyndte jeg mig at sige næste gang bilen skulle af sted (det sker desværre lidt for hyppigt for tiden), at hun bestemt ikke skulle hente den for min skyld. Det kunne jeg nemt klare næste morgen. Alligevel, fordi hun gerne ville være rar, drog Kirsten afsted mod værkstedet den eftermiddag, hvor bilen skulle være færdig. Bilen var da heldigvis også færdig, problemet var blot nu, at personalet ikke kunne finde nøglen til bilen! Stort postyr igen. Personalet rendte forvirret rundt, jeg ved ikke hvad Kirsten sagde, men det har næppe været komplimenter. Langt om længe blev problemet løst. En af sælgerne rendte rundt med nøglen i lommen!
Da hans kollega fandt ud af det, var det som om, at alt hvad der hedder kundeservice blev fortrængt, og de to medarbejdere indledte en intens palaver, der fuldstændig glemte kunden. Under denne palaver faldt bemærkningen: "Så ska' vi ha' kage! Kirsten var heldigvis åndsnærværende nok til at kommentere med et "og hvad skal jeg så ha'? Det bragte medarbejderne tilbage til virkeligheden, og så rendte de igen forvirrede rundt. Den ene vendte tilbage med en lille flaske champagne og 2 glas i en gaveæske. Om det var et passende plaster på såret ved jeg ikke, drukket er champagnen i hvert fald. Og bilen - den lyder desværre som om den snart skal på værksted igen.
Jens