fredag, juli 15, 2011

Whities

Ferietid er lig med kagetid!

Hvorfor skal man altid bage Brownies? Prøv disse Whities, som er nogle fantastiske kaloriebomber uden modstykke. Man behøver ikke bruge tre slags chokolade, én eller to slags efter eget valg er nok. Skal kagerne være ekstra fede og lækre, kan der drysses med grofthakkede nødder inden bagningen.

TIL 1 BRADEPANDE (best med en bradepande) = CA. 30 STK.
400 g smør
200 g god mørk chokolade
200 g god flødechokolade
50 g god hvid chokolade
Kornene af 1 vaniljestang
9 æg
650 g rørsukker
265 g hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver

Evt. 200-300 g grofthakkede nødder

Smelt smørret, og stil det til side til afkøling. Hak chokoladen meget groft. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk æg, sukker og vanilje, til det er skummende, med en el-pisker. Sigt mel og bagepulver i dejen, og vend det i sammen med smørret og chokoladen. Fordel dejen i en bradepande beklædt med bagepapir. Bag kagen ved 165 grader varmluft i ca. 30 minutter, til den er gylden (Stik i kagen med en kødnål eller strikkepind, for at se om den er færdig). Skær kagen i passende stykker, mens den er varm.












tirsdag, juni 14, 2011

Muffins med rabarber og mørk chokolade

I dag 14. juni fik vi afprøvet Ingers bagekunst -
endnu en gang!
Saftige, gode muffins, som er bagt i et snuptag i vores køkken.


Som kan forsøde enhver lejlighed.



Opskrift ca. 12-15 muffins:


300 g mel

1 tsk bagepulver

1/4 tsk fint salt

½ tsk natron

1 dl olie

200 g sukker

50 g smeltet smør

2 æg

2 dl kærnemælk

½ vaniljstang, kornene heraf

100 g mørk chokolade, grofthakket

2-3 ikke for store stilke rabarber, i stykker sf ca. 2 cm.


fremgangsmåde:


Tænd ovnen på 200 grader, og placer muffinsformene på en bageplade med lidt afstand imellem.. Bland mel, bagepulver, salt og natron i en skål for sig, og sæt det til side. Pisk olie, sukker, smør og æg til deter lyst og luftig.


Vend forsigtigt melblandingen og kærnemælken i æggeblandingen. Her gælder det om at røre så lidt som muligt, så snart ingredienserne er løseligt blandet. Jo mindre du rører, jo luftigere og lettere bliver dine muffins. Det gør ikke noget, at dejen ser klumpet ud - tværtimod skal den faktisk helst være det.


Vend til sidst den mørke chokolade og rabarstykkerne i. Fyld dine muffinsforme 2/3 op, stik et stykke rababer i toppen, og drys med lidt sukker. Bag dine muffins i 18-20 minutter, indtil de er gyldenbrune i toppen og ikke giver efter for et let tryk.

onsdag, december 15, 2010

Julemuffins

I dag fik vi Julemuffins, fordi Inger havde fået muffinsforme af nissepigen!

ca. 20 stk

1,75 dl vindruekerneolie
1 tsk vaniljesukker
100 g brun farin
2 æg
100 g valnødder
3 dl. æbler
2 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
3/4 tsk fint salt
300 g mel



Pisk æggene luftige med brun farin, vaniljesukker og olie. Riv æblerne (tryk lidt saft ud af dem, hvis de er meget fugtige). Hak valnødderne groft (rist dem evt. først): Bland æble og valnødder i æggemassen. Sigt mel, salt, natron, bagepulver, kanel og ingefær over og bland dejen omhyggeligt. Kom dejen i papirformene, de skal være 3/4 fulde. Bag dem ved 200 grader i 20-30 minutter, til de er hævede og let brune på oversiden. Lad dem køle af og server dem straks.