onsdag, februar 11, 2015

Fastelavnsboller med creme

til 16 stk.

Dej:
200 g smør
1½ dl mælk
40 g gør (1 pakke)
ca. 350 g hvedemel (ca. 6 dl)
1 knsp grof salt
2 spsk sukker
1 æg

Creme:
2½ dl fløde 13 %
2 spsk sukker
½ vanillestang
2 æggeblommer
2 spsk maizenamel

Glasur:
100 g flormelis (2 dl)
evt. 2-3 spsk kakao
1-2 spsk kogende vand

Smelt smør, og hæld mælken i. Rør gæren ud i blandingen, og tilsæt resten af ingredienserne. Rør dejen med en ske, til den er lind. Lad den hæve i 30 min.

Lav cremen imens: Lad fløde, sukker og flækket vanillestang koge op. Rør æggeblommer og maizenalmel sammen i en lille skål. Hæld lidt af den kogende fløde i skålen, og hæld denne blanding tilbage i gryden med den kogende fløde. Kog cremen i 3-4 min., og rør hele tiden med piskeris, så cremen ikke brænder på. Tag vanillestangen op.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkant, ca. 30 x 30 cm. Skær den ud i 16 mindre firkanter, og kom en klat creme på hver. Bøj siderne mod midten, og klem godt sammen, så cremen er inde i bollerne. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir med sammenføjningerne nedad.



Lad dem efterhæve ca. 20 min.

Tænd ovnen på 200 grader.

Sæt bagepladen i midten af ovnen, og bag bollerne ca. 20 min. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

Rør glasur af flormelis, kakao og lidt kogende vand, så det er tyktflydende. Pynt fastelavnsbollerne med glasuren.


Jo da - Carlo synes også det var en god dag på biblioteket!


Ingen kommentarer: