torsdag, september 25, 2008

Gode kage spisesteder i København

Nu er efteråret over os. Hvis du nu skulle gå rundt i København og fryser lidt. Så kan det være en god ide at besøge et af følgende steder:

Kageorgie på D'Angleterre
Sjove kager i Kødbyen
Blomsterbergs kager i Glyptotekets vinterhave
Tradition og nostalgi på La Glace
Franske fristelser på Vesterbro
Dessertdragen i Sankt Peders Stræde
Byens bedste kransekager
Bonusinfo: La Dolce Vita

skulle du gå hel chokoladekold kan vi anbefale:

Summerbirds

Leif og Stine

Grannys House

Grannys House er et hyggelig konditori/Cafe.


Alt er lavet fra bunden.


Specialet er kager og andet mundgodt til slikmunde der har én sød tand ... eller munden fuld af dem. Men der serveres også sandwich og andre lette café retter.





Indretningen er som bedstemors stue, med brændeovn, pejs, mm. der er en dejlig solhave hvor solen skinner...når den skinner. Indretningen her er nærmest parisisk.



Kagebordet :










Mulighederne er mange, fx. temakager, overflødighedshorn, kransekager og det store kagebord.
Priser er fra 25 kr. pr. couvert.

Den eneste lille men er - at herligheden ligger i Gladsaxe, nærmere bestemt på Søborg Hovedgade 75. Men der arbejdes på en løsning!

Så hvis der er interesse for at prøve en kage fra Grannys House - så skriv endelig en kommentar her på bloggen.

hilsen
Leif

tirsdag, september 16, 2008

Sønderjysk kafffebord

Nå, men jeg var så til sønderjysk kaffebord i søndags! Det har jeg ikke prøvet før. Og jeg ved snart ikke om nutidens maver kan klare den slags.... Jeg havde sukkerchok hele aftenen. Det var lige så slemt som dengang jeg var til Afternoon tea på d'Angleterre.

Alle opskrifterne var fra værtens mormors opskrifter fra 1920 - så det var solide sager ;o) Der var scones, hindbærlagkage (med sådan noget lyserødt skum), hasselnøde-konfekt-kage (simpelthen dagens bedste kage!), chokoladelagkage med lige så mange lag som en bryllupskage (den var altså lige vammel nok - så min sidemand (gæt hvem(!) åd mit stykke mens værten kiggede væk), noget passionsfrugt-halløj - og så kan jeg ikke huske mere i skrivende stund.

Jeg bad om opskriften på hasselnødde-konfektkagen, men værten var meget tvivlende mht om det kan lade sig gøre at lave den helt magen til igen. Mormors opskrifter er alle håndskrevne - og den gang var mængden af ingredienser også meget mere upræcise end idag (½ kop et eller andet, et drys af noget andet osv.) Han sagde i øvrigt at den pågældende kage havde opført sig som en doven vulkan inde i ovnen. Så måske er det lidt for farligt alligevel ;o)

Men sikken en eftermiddag. Hvor var det trist, at Wanda ikke var med!
Kh/ Lise