onsdag, juni 18, 2008

Banan/chokolade - muffins

Dette velsmagende, og nærmest sunde bagværk har Lone H. bagt til os ved flere lejligheder. Sidst ifm chippeperiodens kageorgie.


2 store æg
1½ dl sukker
1 dl sirup
2 dl fromage frais
5 dl hvedemel
1 spsk. bagepulver
¾ dl neutral olie
2 store bananer
100 g mørk chokolade


Æg, sukker og sirup piskes skummende
Tilsæt fromage frais
Mel og bagepulver vendes i dejen
Olie, banan i tern samt hk. chokolade tilsættes

Dejen fordeles i muffinsforme (16 – 20 stk.) og bages 20 min ved 200 grader.

fredag, juni 13, 2008

Kageorgie 2.0



Det var alt for tidligt at bruge overskriften: Kageorgie.
Vi vidste ikke, hvad vi talte om dengang.
Det ved vi nu...
Efter tre ugers kampagne - plus en uge til restituering og rekonvalcens ovenpå chippehjerne og sukkerchok - er det på tide i ord og billeder at dokumentere et helt eksorbitant kageorgie.
Sandheden må frem:
Hver dag i tre uger har vi spist kager, dejlige kager, hjemmebagte kager, klassikere og nye varianter - hver eneste eftermiddag!
Samtidig med, at vi hver formiddag spiste nybagt franskbrød med Ingers hjemmelavede marmelade.
Oven i det satte nogle også særlige fodboldvinderkager til livs...

Vi har spist:
- Ingers rabarberkage
- Bentes æbletærte med marcipan
- Gitte G's banankage med chokoladeovertræk
- Ingers jordbærlagkage
- Chokoladecookies m. hasselnødder
- Jannes nøddekage med hindbærskum
- Lone H's banan/chokolade - muffins
- Af hensyn til sundheden holdt vi os visse dage kun til is eller frugt...
/Leif & Wanda