fredag, maj 25, 2007

Rasmus' Fødselsdags, ferie og farvelkage



6 dl grahamsmel (360 g)
6 dl hvedemel (360 g)
2 spsk. stdt. kanel
2 spsk. bagepulver
4 spsk. smør ca. 100 g
3 dl mørk farin (170 g)
5 dl morgenjuice
2 let sammenpiskede æg
2 æbler
3 pærer
hakkede abrikoser

Pynt:
hakkede nødder
chokolade

Bland de to slags mel, bagepulver og kanel. Smuldr smørret i. Vend farinen i. Rør juicen sammen med æggene. Skær frugterne i terninger. Vend dem i dejen sammen med abrikoserne. Hæld dejen i en passende form og pynt med nødder og chokolade. Bag midt i ovnen ved 190 grader i 30 minutter. Lad den køle af i formen. Server med friske jordbær. Skal helst spises indenfor to dage eller fryses.
Go' fornøjelse.

Rabarberkage med rå rabarber

Ingers rabarberkage:

bunden:
175 g smør
100 g sukker (2½ dl sukker)
2 spsk vanillesukker
3 æggeblommer
250 g mel
2 tsk bagepulver
5-6 spsk mælk

175 g smør røres med 100 g sukker sammen med 2 spsk vanille. 3 æggeblommer røres i. Mel bagepulver samt mælk røres i.

Massen fordeles ud i en lille bradepande med bagepapir.



ovenpå bunden:

3 hvider
200 g sukker
½ kg rabarber
100 g nødder (el. mandler)

3 hvider piskes stive - sukkeret hældes i lidt ad gangen. Derpå vendes rabarberen og de hakkede nødder i.



Massen fordeles ud over den rå dej i bradepanden.


Bages i 35-40 min ved 190-200 grader (kan blive mørk)

Kagen serveres hel med flødeskum eller creme fraiche 18%.

mandag, maj 14, 2007

La Varenne kagen

La Varenne
Her kommer opskriften på kagen jeg bagte til min fødselsdag

Laves mindst 3 dage før – gerne 10-12 dage før !!!(Gemmes godt af vejen for lækkersultne drenge)
250 g sød mørk chokolade smeltes i 1 ¼ dl meget stærk kaffe.
250 g usaltet smør og 200 g sukker tilsættes lidt efter lidt.
Varmes godt op, men må ikke koge!
Flyt fra varmen og pisk 4 æg i. Si dejen i en smurt tærteform.
Bages 30-40 min ved 175 grader.

Serveres f. eks. med friske jordbær og creme chantilly:

2½ dl piskefløde, ½ stang vanille og 2-3 spsk. flormelis piskes sammen.

Eva