Wienerbasserne, kransekagen og andre af konditorens kreationer er Danmarks bidrag til den kulinariske verdenskunst"Kageruller i stedet for kokkeknive. Gær og mel i stedet for trøfler. Mens italienerne præsenterer deres verdensberømte parmaskinke, og franskmændende lukker op for den mesterlige camembert, trækker vi trumfkortene fra bageren: Napoleonskage, fragilité og wienerbasse. Fortegnelserne over og dokumentation af de danske gastronomiske fyrtårne er bogført på allerhøjeste sted i EU som Danmarks bidrag til den kulinariske verdenskultur.
Forskere i hele EU har lavet udredninger over, hvad der hæver en fødevare op på et niveau, hvor den er speciel for sit lands madkultur. Det er sket på initiativ af de store madnationer Frankrig og Italien. Lande, der ser en stærk interesse i at bevare integriteten i deres berømte specialiteter. Kultur- og madhistorikeren Bi Skaarup og en dansk arbejdsgruppe har efterforsket det traditionelle danske køkken for at sætte navn på vores kulinariske solo-præstationer. »For en gammel bagerjomfru som mig var det enormt skægt, at rosenbrød, snegle, linser og napoleonshatte stod for den mest specifikke danske madkultur,« siger Bi Skaarup.
Men kød og ost da? Vores landbrugsprodukter!
De rager ikke op på samme måde, fordi Andelsbevægelsen ensrettede produktionen af landbrugsprodukter mod eksportmarkedet England. Det kom der en masse bacon og smør ud af. Også ostene blev lavet efter en standardiseret recept med ensartet kvalitet for øje. De små leverandører forsvandt.
Eksporten satte dagsordenen for landbruget, men bagerhåndværket fik lov at leve uforstyrret videre lige til de berygtede mix-blandinger vandt indpas i 1960’erne og udvandede begreberne om, hvad bagerbrød er. Siden har håndværket rejst sig igen med Emmery’s og andre bannerførere i spidsen."
Læs videre i denne spændende artikel: Et kongerige af kager
:-) Wanda
